
Information og Samtykke
Når du booker en tid via linket bliver du bedt om at samtykke til følgende erklæring. - - Den er lang, nogen vil kalde den kedelig men den er også vigtig
1. Dataansvarlig
Josefine Schrøder, Autoriseret psykolog, cvr-nr. 42042781
2. Hvilke oplysninger indsamles, og hvorfor
I forbindelse med dit forløb behandles følgende typer oplysninger:
-
Almindelige personoplysninger: navn, kontaktoplysninger, CPR-nummer (til journalføring og evt. kommunikation med kommune/forsikring).
-
Følsomme oplysninger (helbredsoplysninger): oplysninger om psykisk og fysisk helbred, som fremkommer under samtalerne, herunder journalnotater.
Behandlingen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra h (behandling med henblik på sundhedsbehandling), jf. databeskyttelseslovens § 7, samt psykologloven og bekendtgørelse om autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføringsbekendtgørelsen).
3. Brug af AI-værktøj til udarbejdelse af journalnotater
Til udarbejdelse af journalnotater anvendes værktøjet TerapeutBooking's AI-funktion. Værktøjet fungerer ved, at samtalen optages og transskriberes, hvorefter der automatisk genereres et udkast til journalnotat. Du bedes være opmærksom på følgende:
-
Optagelsen anvendes udelukkende til at generere journalnotatet og opbevares ikke længere end nødvendigt til dette formål, hvorefter den slettes.
-
Det AI-genererede udkast gennemgås, redigeres og godkendes altid af din psykolog, før det indgår som den endelige journal. Psykologen har det fulde faglige og juridiske ansvar for journalens indhold.
-
TerapeutBooking optræder som databehandler, og der er indgået en databehandleraftale i overensstemmelse med GDPR artikel 28, som blandt andet regulerer fortrolighed, sikkerhed og eventuel brug af underdatabehandlere.
-
Du kan til enhver tid frabede dig, at samtalen optages og AI-understøttes — journalen vil i så fald blive udarbejdet manuelt uden dette medfører ændringer i din behandling.
Hvis du ønsker at fravælge brugen af AI-værktøjet, bedes du give din psykolog besked inden samtalens start.
4. Opbevaring og videregivelse
-
Journaloplysninger opbevares i mindst 5 år efter seneste tilførsel, jf. journalføringsbekendtgørelsen, og slettes senest 10 år derefter, medmindre andet er aftalt eller påkrævet.
-
Oplysninger opbevares elektronisk med kryptering og adgangsbegrænsning.
-
Oplysninger videregives kun med dit samtykke, eller hvor der foreligger lovkrav herom (fx underretningspligt eller edition), herunder ved eventuel afrapportering til kommune i forbindelse med sygedagpenge- eller ressourceforløb (fx PSYK121/PSYK125-erklæringer).
-
Ved forløb gennem forsikringsselskaber er det nødvendigt for psykologen at udlevere oplysninger om antal af behandlinger og status på behandlingsforløb - både løbende og ved afslutning af behandlingsforløb til brug for: Afregning og dokumentation i henhold til bogføringsloven, ansøgning om og tildeling af timer til behandling, forlængelse af bevillingsperiode samt udveksling af oplysninger mellem behandlere.
5. Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen ret til:
-
Indsigt i de oplysninger, der behandles om dig.
-
Berigtigelse af urigtige oplysninger.
-
Under visse betingelser sletning eller begrænsning af behandlingen.
-
At gøre indsigelse mod behandlingen.
-
At klage til Datatilsynet (www.datatilsynet.dk).
Bemærk, at retten til sletning er begrænset af psykologens lovpligtige journalføringspligt.
6. Afbestillingspolitik
-
Aftalte tider kan ombookes eller afbestilles vederlagsfrit indtil 24 timer før aftalt tidspunkt.
-
Ved afbestilling senere end 24 timer før aftalt tid, eller ved udeblivelse uden afbud, opkræves fuld pris for den aftalte tid.
-
Tiden kan altid ændres til en online eller telefonisk tid.
-
Dette gælder uanset årsag til afbuddet, medmindre andet konkret aftales.
7. Samtykke
Ved din booking af første samtale, bekræfter du, at du:
-
har modtaget og forstået ovenstående information,
-
giver samtykke til behandling af dine almindelige og følsomme personoplysninger til brug for din psykologbehandling,
-
er indforstået med brugen af AI-understøttet journalføring via TerapeutBooking, medmindre du aktivt har frabedt dig dette,
-
er bekendt med og indforstået med afbestillingspolitikken beskrevet i punkt 6.
Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage for fremtidige behandlinger. Tilbagetrækning af samtykke påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er baseret på samtykket, inden det trækkes tilbage.